FlipOnastik er et hold for de børn i 2. og 3. klasse, som brænder for gymnastikken eller er friske på at prøve kræfter med det. Hvis man kommer som nybegynder kræver det dog overbevisende gå-på mod, da flere af de andre gymnaster på holdet har trænet gennem flere år.
På FlipOnastik prioriteres det højt, at gymnasterne bliver udfordret lige meget, hvilket niveau de er på. Træningen vil starte med opvarmning i form af sving, hop, smidighed, stafetlege og sved på panden, så muskelgrupperne lige er i gang før det går løs. Derefter vil vi springe, hvor der vil blive lavet baner, heriblandt trampolinbaner, raketbaner, airtrackbaner mm. der passer til de forskellige niveauer.
Vi ønsker at FlipOnastik er et hold, hvor stemningen er i top, man synes det er sjovt at møde op til træning og gå til gymnastik, og så vil der selvfølgelig også blive plads til fis og ballade. Alt i alt gælder det om at have det sjovt på holdet, få brændt noget krudt af og blive super dygtig.
Til foråret 2024 vil vi vise en opvisning for forældre, søskende, bedsteforældre osv. Her vil vi udføre det bedste vi har lært gennem sæsonen i form af spring, men også nogle serier vil blive vist på bedst mulig vis af de dygtige gymnaster.
Hold t-shirt, opvisningsdragt eller lignende fælles udtryk for holdet samt evt. rekvisitter i forbindelse med opvisninger er inkluderet i kontingentet.
Har været træner i foreningen i 4 år og skal i gang med at have sit 5 år, som træner.